I den anledning har vi smidt ugesedler og pensumlæsning på hylden for at finde ud af, om tungerne i virkeligheden taler sandt.
Men inden vi selv hoppede i båden, søgte vi indsigt hos de nuværende PF-ere, for at komme nærmere ind på, hvad det egentlig kræver at træne op til kapsejlads som et topseedet studie.
SOUNDBOKSEN buldrer derudaf, da vi tropper op midt i PF’s formiddags- træningspas, hvor fredagsstemningen summer i luften. Midt i kaos fanger vi Line Dahl, der forud for træningen har indtaget kaffe-bailey, for at holde dagens temperatur ud.
Hvad kræver det mentalt, at man skal op og sejle foran +30.000 mennesker?
“Jeg tror, det kræver i hvert fald, at du lidt kan slå hjernen fra. Jeg synes også, gamle sejlere plejer at sige, at de ikke kan huske deres egen sejltur, fordi de bare slår hovedet fra og mærker ikke, at der er mennesker. Personligt ville jeg nok blive ret nervøs, hvis jeg nogensinde skulle foran så mange”.
Udover at slå hjernen fra, stiller vi også et – for os – mere relevant spørgsmål, om hvorvidt det kræver talent eller hårdt arbejde at blive en god sejler.
Line fortæller os, at “Man kan komme langt med hårdt arbejde, men jeg vil sige, at der er også nogen, der har talent.” Særligt erindrer Line, hvordan det at snurre har vakt frustration både sidste år og i år. Dog fremhæver hun Julie Petz, der sejlede de sidste to forgangne år, som et exceptionelt talent inden for snurre-disciplinen. Heldigvis får Simon Krogsgaard også et shout-out, der ligger lunt i svinget til at sejle til kapsejlads 2025.
Vi må erkende, at vi muligvis har undervurderet træningen op til kapsejlads. Men hvordan står det i forhold til andre hårde elite-sportsdiscipliner? Vi tager her fat i PF’s eget svar på Jonas Vingegaard, Søren Vosgerau.
– Nu ved vi, at du har cyklet før, Søren. Hvad er hårdest? Træne op til et cykelløb eller op til kapsejllads?
“Kapsejlads. Alle dage kapsejlads. Især på de dage, hvor det hagler og temperaturen er omkring frysepunktet. Det vil sige, at det på en eller anden måde er lidt noget andet end at cykle”
I forlængelse dertil spørger vi, hvad der har overrasket Søren mest ved at træne op til kapsejladsen. Han påpeger, hvor specialiseret kapsejladsen er blevet og “hvor mange forskellige aspekter man skal kunne mestre, for ligesom at være rigtig god til det.”
Efter vores samtale med Søren, begynder vi langsomt at få kolde fødder – i alle ordets betydninger. Er vi overhovedet lavet til et arrangement, der bliver beskrevet som hårdere end cykling? Med en halv-ødelagt selvtillid begiver vi os længere ned mod søen, hvor vi får øje på Jakob Grøn (eller var det green?), der er iført waders og er dagens bådvender. En rolle, der siden tidernes morgen er blevet kritiseret og set ned på, hvad angår dets vigtighed under kapsejladsen. Med en stor portion skepsis i bagagen, vælger vi at tage tyren ved hornene, og spørge:
– Er en bådvender afgørende for kapsejladsen?
“Der er jo det famøse ordsprog, at du kan ikke vinde kapsejlads på en god bådvender, men du kan tabe den på en dårlig, så ja, ingen tvivl om det”
I forlængelse forklarer han udførligt, at en bådvenders vigtigste opgave – ud over at vende både – er, at “holde pagajen på den ene finger, så de bare kan glide ind i den uden nogen obstruktioner”.
Talk the talk, walk the walk
Med et mere nuanceret syn på, hvad der kræves af en kapsejladser, er vi klar til at sætte ord til handling og definitivt få svar på, hvor svært det egentlig kan være. Derfor fremlægger vi helt legitimt vores første (og sidste) kapsejladsforsøg nogensinde.
Jens Bugge, 4 sem. Tid, 1:13,25
Jeg får en umenneskelig hård start i båden, da jeg formår at vende pagajen forkert.
(Man kan her forestille sig at spise yoghurt med en ske, der vender forkert).
Det resulterer i en historisk langsom sejling mod landet.
Da jeg skal op på land, glemmer jeg at tage fat i Jakob Grøns skulder, men prøver i stedet med et “leap of faith” op på landet, hvor jeg får våde tæer.
Hakket er derimod over al forventning og jeg får snurret i, hvad der føles som 35 sekunder (hård dommer), mens jeg bliver råbt i hovedet, at jeg åbenbart ikke “accelerer” nok.
Det positive jeg tager med ved min præstation er, at jeg formår at ramme båden efter snurreturen, hvilket sikrer mig en overbevisende sejr over min medskribent, Mads.
Mads Grandahl, 6 sem. Tid, 1:13,35.
Jeg får en overraskende hurtig start og viser god form med pagajen. Lidt tøvende tager jeg fat på Jakob Grøns skulder, der blidt hjælper mig op på land. Efter et fornuftigt “hak” får jeg desværre snurret over evne. Jeg ender på en detour ind i publikum, der får et uventet bjørnekram inden jeg (med hjælp fra publikum) får justeret kursen og retter mod båden. Dog indhenter snurreturen mig, og mit forfærdelige hop ned i “ministerbåden” resulterer i en kold dukkert i unisøen. Efter chokket og frygten for E-colibakterier får jeg fatningen og sejler færdigt.
Efter vores tur i båden, er der ingen tvivl om, at vi må afkræfte “hvor svært kan det være” myten. Vi ligger 33 sekunder over gennemsnittet for en habil kapsejladser, og efter at have genset videomaterialet, har vi ingen idé om, hvor den tid skal skæres fra. Vi overlader det derfor til de professionelle, og ser endnu mere frem til dette års kapsejlads. *Videoer kan indhentes efter reference.*
Artiklen er skrevet af både Mads Grandahl og Jens Borg Bugge
