”Kan jeg låne 50.000?”, spørger en stamgæst en anden, idet jeg bevæger mig op i baren på Annalises Bar. En tredje stamgæst skælder ud på jukeboksen. Her står jeg, fanget midt i et banklån og et uopfyldt musikalsk ønske.
Et lamineret A4-ark med ordene: ”Ingen kredit. Kun MP” pryder baren. Mon lånet på de 50.000 kroner også udstedes via MobilePay? Kigger man længere ind bag bardisken, øjner man en internet-router, der hænger i tynde ledninger. Måske er det forklaringen på bøvlet med jukeboksen.
Jeg har i dagens anledning allieret mig med min kollega, Anna, der ikke skræmmes væk af røg og støj, som jeg gør. Derfor er Anna en passende mentor, og Annalises bar en fin indkøring til bodega-livets hårde kår og charme. Anna har nemlig, qua sin kunstneriske nebengesjæft, et øje for stilistiske virkemidler og autenticitetsmarkører.
Annalises Bar ligger på Nørre Allé, og må så sandelig ikke forveksles med nabobodegaen, Café Århus, der ligner umiskendeligt udefra. For indeni er Annalise sin helt egen. Interiøret består af vægge i rent træ, samtlige lakbetrukne møbler, både dartskive og lykkehjul samt en nikotingul dør, der nok engang har været hvid. Med andre ord, en bar beklædt i ren patina og et ventilationssystem, der ikke har fået et tjek siden midt 70’erne. Et sådant sted gruer ikke-rygeren for egne lungers velbefindende. Mig selv inklusivt. ”OBS: Al spil er på eget ansvar”, siger et skilt, der hænger over spillemaskinerne. På Annalises bar opererer man nemlig med rygdækning.
Der er næsten fuldt hus på en kedelig mandag, og krofatter er i talehumør. ”Pas godt på jer selv, piger”, siger han og skænker et Aarhus-sæt. Alt er på flaske, og der er intet fadølsanlæg, som vi fine småborgerlige statskundskabere ellers er godt vant til. Der sidder en flok unge kvinder ved et bord ved vinduet og drikker. Inspireret af krofatter, tager jeg bladet fra munden og stiller et par spørgsmål. Damerne læser statskundskab, og så falder småborgerligheden ligesom lidt til jorden, ing’? De beretter, at Annalises Bar førhen faktisk var stedet for os små æg i magtens rugekasse. Det vidner om en svunden tid, hvor Café Vestergade ikke havde den status, som den har i dag. Man kan mærke historiens vingesus i pigernes kortlægning af statskundskabernes årelange pilgrimsrejse gennem de aarhusianske værtshuse og barer. Annalises Bar er altså blot endnu et offer for et paradigmeskift, hvor røg, støj, dartskiver og øl på flaske ikke er hipt mere.
Annalises har en hjemlig atmosfære, og de unge føler sig velkomne. Der er varmt og trygt, og krofatter kan ikke bestemme sig for, om han vil stå bag baren eller sidde og sludre blandt stamgæsterne. Det er et tegn på et sundt værtshus til trods for, at tobakken driver ned ad væggene. Der er plads ved bordene, jukeboksen spiller ikke for højt og man kan tilmed få sig et rentabelt lån.
Annalises Bar får 5/6 Aarhus-sæt.
