USA med Trump som præsident, er ikke et USA, EU kan stole på

I kølvandet på det amerikanske valg står jeg primært med ét særligt spørgsmål. Danmark og mange andre europæiske lande, har rent sikkerheds- og forsvarspolitisk i lang tid været afhængige af USA som den beskyttende forælder, der skulle afholde de andre fra at drille. Så hvad i alverden skal der ske med vores sikkerhed i forbindelse med Trumps præsidentskab? Et spørgsmål der nok i højere grad skal besvares med fokus på, hvad der skal ske med det EU, vi kender i dag.