El Salvadors præsident, Nayeb Bukele, også kaldet ”den sejeste diktator”, bliver set af store dele af befolkningen som løsningen på den årtier lange kamp mod bandekriminalitet i landet.
Over Bukeles sidste præsidentielle periode har han formået at sænke drabsraten og bandekriminalitet i landet gevaldigt med kontroversielle og udemokratiske tiltag, men samtidigt forbliver han en af de mest vellidte statsledere i verden ifølge meningsmålinger. Andre latinamerikanske lande præget af lignende bandekriminalitet tager nu inspiration fra Bukeles La Mano Dura policy, en jernnæve af militær- og politisamarbejde, en stærk oprustning af politistyrker og massefængsling af mistænkte bandemedlemmer. Tidligere i år vandt den 42-årige politiker præsidentvalget for anden gang som den første præsident i El Salvadors historie. Det er særligt et historisk valg, da det sort på hvidt strider imod forfatningen at være præsident i mere end en præsidentiel periode.
Situationen over de sidste år i El Salvador under Bukeles administration hæver flere interessante spørgsmål. Kan krænkelserne af civile rettigheder retfærdiggøres? og hvordan har Bukele kunne udføre sådan et effektivt opgør med bandekriminalitet i landet?
I et land som Danmark kan vi måske have svært ved at forestille os den ustabile, korrupte og voldelige situation som El Salvador har befundet sig i de sidste mange år. I løbet af tre årtier har mere end 120.000 civile mistet livet som konsekvens af den høje bandekriminalitet. Til sammenligning peger en undersøgelse fra DRs Undersøgende Databaseredaktion på, at 1.338 drab har fundet sted i alt i perioden fra 1992-2016.
Ud fra tallene får vi dog kun indfanget et aspekt af omstændighederne i El Salvador. Menneskesmugling og afpresning samt lokale og regionale områder underlagt bandernes kontrol har været et af de helt store problemer. Bandernes primære indtægt har været afpresning af lokalbefolkningen. Dette er noget som staten både mister hundrede af millioner på i statsindtægter, da mange købmænd og virksomheder betaler i frygt for konsekvenser eller endda medregner den faste udgift krævet af bander i virksomhedernes regnskab.
Bukeles kamp mod bandekriminalitet
Nayeb Bukele stillede først op til præsidentvalg i 2019 med et løfte om at stoppe bandekriminalitet og en handlingsplan for netop dette. I en tid hvor El Salvador desperat havde brug for en forandring, efter en række af mislykkede forsøg på at stoppe bandekriminaliteten fra tidligere regeringer og mange tilfælde af politisk korruption i et land stadig præget af høje drabsrater, afpresning og konstant frygt for at komme på den forkerte side af banderne. Bukele vandt derfor overvældende støtte og endte med en stor sejr og et land som nu forventer en forandring.
Bukeles opgør med bandekriminaliteten begyndte først rigtigt i kraft af en koncentration af magten omkring regeringen, efter han først kontroversielt vandt flertal i parlamentet.
En “løs fortolkning” af lovgivning om bander og minimal juridisk og politisk modstand tillader Bukele at udøve omfattende og voldsomme angreb på bander efter at have erklæret undtagelsestilstand i 2022. Dette skete som følge af en massehenrettelse af civile udført at banderne i protest mod Bukele og angrebene mod organiseret kriminalitet. Undtagelsestilstanden tillader underminering af civile rettigheder, såsom begrundelse for anholdelse, 24-timers tidsgrænse på opretholdelse af anholdelsen og beskyttelse mod myndighedernes overvågning af private samtaler. Dette, kombineret med et samarbejde mellem soldater og et styrket politi og aggressive angreb på kriminelle områder, udgør en effektiv, men også stærkt kritiseret kamp mod bandekriminalitet.
Tidligere regeringers kamp mod banderne i landet har historisk fejlet og været ineffektive, og her peger eksperter især på magtkoncentrationen og undtagelsestilstanden som den store forskel og grunden til den store succes bag Bukeles handlingsplan. Bukele og hans regering har siden den første erklæring af undtagelsestilstand forlænget den oprindeligt 30 dage lange periode 23 gange indtil videre, og fortsat sin “La Mano Dura-strategi”. Dette har ledt til en massefængsling af mistænkte bandekriminelle inden for en ny og højere strafferamme, som i visse tilfælde har en kumulativ effekt på straffen ved gentagne domme.
Som konsekvens sidder over 2% af den voksne befolkning i El Salvador i dag i fængsel, mange af dem i et nybygget megafængsel med en kapacitet på 45.000 fanger. Succesen af Bukeles kamp er tydelig at se, både på gaden og i statistikker. Drabsraten er faldet til det laveste niveau siden 1992, ifølge InsightCrime.orgs rapport fra 2023 og støtten til Bukele er fortsat høj, hvilket afspejles i meningsmålinger som viser 85-90% tilfredshed.
Krænkelser af civile rettigheder
Dokumentation af inhumane forhold, dødsfald i de overfyldte fængsler og tilfælde af tortur er nogle af de mange kritikpunkter af Bukeles massefængsling. De aggressive angreb på bander har været særligt effektive, da Bukele og hans regering har kunne udnytte en majoritet i både parlamentet og højesteretten til at gøre brug af den lange undtagelsestilstand med minimal modstand. Dette har ledt til stor international kritik fra særligt NGOer og andre menneskerettighedsorganisationer. Her belyser rapporter fra Cristosal og Human Rights Watch tusinder af krænkelser af menneskerettigheder, herunder fængsling af uskyldige, tortur og grov magtmisbrug af fanger. Over 90 fanger er døde under ilde forhold, nogle af dem uden en obduktion er blevet foretaget.
Ligeledes dokumenteres begrænsning af pressefrihed, herunder fysiske og digitale trusler mod journalister, begrænset adgang til offentlig information, hvilket har ledt til flere tilfælde af journalister som er flygtet af frygt for uretmæssige anholdelser eller chikane.
Magtkoncentrationen af Bukeles adminstration
Den forfatningsstridige magtudøvelse i form af bl.a. undtagelsestilstanden og den lange forlængelse af den har kun kunne ske ved en magtkoncentration. Ifølge Freedom House, har Bukeles administration bremset parlamentets beslutninger indtil de i 2021 efter primærvalget fik supermajoritet. Siden hen er administrationen blevet kritiseret for at tilbageholde information til oppositionen. Både formelt og i praksis har supermajoriteten tilladt en åben bane for at få ønsket lovgivning igennem.
Domstolenes magt er ligeledes blevet indskrænket af Bukeles administration, hvilket især skete under “udrensningen” af retsvæsenet, hvor alle dommere over 60 år eller med mere end 30 års dommererfaring blev fjernet, hvilket udgjorde en tredjedel af dommere. Freedom House vurderer, at domstolene i høj grad ikke handler uafhængigt. Bukeles administration har uden konsekvenser udført forfatningsbrud både under covid-19 og undtagelsestilstanden igangsat i 2022.
Et trade off mellem demokrati og fred?
Menneskerettighedsorganisationer og flere lande stiller sig stærkt kritiske overfor de voldsomme brud på civile rettigheder og menneskerettigheder forbundet med undtagelsestilstanden. På trods af menneskerettighedskrænkelserne, koncentrationen af magten og de fortsatte brud på forfatningen, rapporterer El Salvador et fortsat dyk i drabsraten og bandeaktiviteter. Landet plaget af organiseret kriminalitet med utallige tilfælde af drab, voldtægter og byer underlagt banders kontrol, oplever en forandring som på den ene side er en lettelse og et effektivt opgør med banderne, men på den anden side ses der voksende autoritære tendenser fra regeringen og en demokratisk tilbagegang.
