Hvad er Kandestøberen?

Kandestøberen, også kendt som “Kanden”, er studenterbladet for både studerende og ansatte på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Det er en forening med åbne døre for alle, der har lyst til at skabe, ytre sig, reflektere og deltage i et socialt fællesskab, hvor der er plads til både grin og fordybelse, det søde og det sure.

Bladet udkommer fysisk to gange per semester og rummer både faglige og ikke-faglige artikler, essays og læserbreve. Vi stræber efter at skabe et rum, hvor der er plads til alt. Alle er velkomne til vores ugentlige redaktionsmøder, hvor der altid er kaffe, hygge, sparring og livlige diskussioner.

Foreningen Kandestøberen har været en aktiv del af institutlivet siden cirka 1990. Gennem tiden har studerende på Statskundskab bidraget med deres tanker og engagement, og på den måde sat deres præg på studielivet. Denne arv er gået videre fra generation til generation, og vi er stolte af at videreføre og bidrage til den.

Bestyrelsen

I april 2024 blev Kandestøberens første bestyrelse oprettet.

Bestyrelsens primære formål er at varetage den daglige drift af foreningen. Det indebærer at sikre en sund økonomi, koordinere samarbejder med andre foreninger på IFSK og søge fondsmidler til støtte for foreningens aktiviteter.

Bestyrelsen består af 8 medlemmer med tilknytning til Kandestøberen. Blandt dem er en repræsentant fra socialudvalget, en kasserer, de to redaktører, tre skribenter samt en forperson.

Bestyrelsen mødes månedligt for at diskutere foreningens status og træffe beslutninger om dens fremtidige retning.

Hvert år afholdes valg til bestyrelsen på generalforsamlingen, hvor alle medlemmer har mulighed for at stille op.

Fra venstre: Mikael Saeedzadeh, Gabriell Rangan, Isabel Bak Rouvillain (kasserer), Kathrine Hede Krogh (ansvarshavende redaktør), Jakob Kim Rasmussen, Johannes Haugen (rep. socialudvalget), Anders Kozuch (forperson), Jens Peter Dinesen (redaktør)

Kontakt os:

Har du skrevet noget du gerne vil have på hjemmesiden eller med i vores blad? Send det endelig til os på mail eller gennem vores sociale medier:

mail: [email protected]

Redaktører

ansvarshavende redaktør
Kathrine Hede Krogh

redaktør
Jens Peter Dinesen

Kom med til redaktionsmøde

hver onsdag fra 9-10 i lokale 020 på foreningsgangen

Redaktionen består b.la. af: